Udredning

Find vejen til dit værdifulde liv

Der udbydes følgende former for udredning hos mig:

Udredning for autisme

For børn og unge kan der udarbejdes screeninger, udredning og komplet diagnostik af autisme. For voksne vil der kun være mulighed for screening og udredning

IQ-tests

Er du nysgerrig på hvordan dit barn eller du selv lærer, har jeg mulighed for at lave videnskabeligt pålidelige udredning af både børn, unge og voksne

Pædagogisk psykologisk vurdering (PPV)

Har du brug for at få afklaret hvilke pædagogiske støttebehov dit barn har? Er din kommune bagefter på udarbejdelse af PPVer? Jeg har mulighed for at tilbyde udarbejdelsen af PPVer af høj faglig kvalitet, indenfor en overskuelig tidsramme, både som enkelt opgave, eller som pakkeløsninger ved behov for flere. 

Det er muligt for både kommuner og forældre, at få udarbejdet PPVer hos mig, så kontakt mig endeligt ved behov. 


Børn og unge kan have udfordringer af mange forskellige årsager. Nogle gange er det rigeligt bare at have en at tale med, som kan arbejde terapeutisk med de problemer som måtte være, og nogle gange er vi nødt til at blive klogere på hvad årsagen til problemerne er, før vi reelt kan hjælpe dem videre. Hos mig har du mulighed for at få begge dele, både udredning og terapi til både børn og unge, samt rådgivning til netværket omkring dem. For at sikre at kvaliteten af udredningerne er i top, kan jeg desværre ikke tilbyde udredning af alle typer problemer, men på baggrund af min mangeårige erfaring som skolepsykolog, samt særinteresse og erfaring med autisme, kan jeg tilbyde seriøse og fagligt velfunderet udredninger af både autisme-vanskeligheder og test af intellektuelle kompetencer/indlæringsmæssige udfordringer.

Du er altid velkommen til at give mig et kald, så vi kan tage en uforpligtende samtale om dette kunne være relevant, for de problemer du oplever hos dit barn.

Hyppigt stillet spørgsmål til udredning

1. Må psykologer diagnosticere?

Ja! 

Det er en udbredt myte, selv blandt fagpersoner til tider, at psykologer ikke må/kan diagnosticere. Der er ingen lovgivning som definerer hvem der må, eller ikke må, diagnosticere. Blot faglige standarder om at man naturligvis skal være kvalificeret udi det område, man stiller diagnosen for.

For mig betyder det at jeg udelukkende holder mig til at diagnosticere autisme og begavelse, da disse er mine særinteresser og områder jeg er yderst kvalificeret indenfor. 

2. Kan en diagnose stillet hos dig bruges til at få støtte, f.eks. i skolen? 

Med den rette type undersøgelse, kan det blive et særdeles godt argument, som det vil være svært for f.eks. kommunen at afvise. Men det er vigtigt at være klar på, at uanset hvor en diagnose er stillet, kan man -aldrig- garantere, at den kan medføre støtte i andet regi. Den/de der skal vurdere støttebehov i f.eks. skolen, er aldrig forpligtet til at følge bestemte diagnoser eller vurderinger af støttebehov fra andre, heller ikke selvom der f.eks. er tale om en diagnose/vurdering stillet i psykiatrien eller i anden offentlig instans.

Med min mangeårige erfaring som PPR-psykolog, har jeg en god indsigt i hvilke argumenter der plejer at virke, og kan således lave udredninger, hvor man vil være godt stillet ift. muligheden for efterfølgende støtte. 

Men jeg kan på ingen måde garantere, at der vil blive givet støtte på baggrund af en udredning fra mig af. 

3. Kan jeg få dækning til udredning hos dig, hvis jeg skifter til sygesikringsgruppe 2?

Desværre ikke

Som det er aktuelt, dækker den offentlige sygesikring kun terapi hos psykologer, og kun hos dem der er under  praksisoverenskomsten (De såkaldte ydernummer psykologer).

Jeg tager dog imod andre former for forsikringsdækning, f.eks. igennem private sundhedsforsikringer

4. Hvad indeholder en udredning for autisme?

En udredning for autisme, som lever op til de nationale kliniske retningslinjer vil skulle indeholde følgende:

- En klinisk undersøgelse af barnet ift. dets nuværende autisme-symptomer (ADOS-2)

- En klarlægning af barnets historik i den tidlige barndom, ift. autisme symptomer (ADI-R)

- Dokumentation af at autisme symptomerne ses af andre (fag)personer (SRS-2)

- Dokumentation af at autisme symptomerne ses i barnets hverdag (Observation)

- Test af barnets indlæringsevner (WPPSI-IV / WISC-V)

En undersøgelse lavet hos mig, behøver ikke altid at have alle disse elementer med. Der kan ofte være tilfælde hvor barnet f.eks. er blevet testet af PPR og der er dokumentation fra andre fagpersoner, ift. at der ses autisme symptomer og så behøver vi naturligvis ikke lave disse undersøgelser igen, som en del af udredningsforløbet hos mig. Man kan ligeledes også få forskellige grader af screeningsforløb, hvor vi f.eks. bare får afklaret om der er nok symptomer, til at en henvisning og udredning i psykiatrien f.eks. giver mening. 

For voksne er det typisk tilstrækkeligt at få lavet en test af nuværende autisme-symptomer, samt at få afdækket at der også opleves autisme symptomer hos andre der kender den voksne godt. Sammen med en afklarende opstartssamtale, hvor jeg laver et "mini-klinisk" interview ift. historikken, kan det afklares om den voksne har autisme. Denne "pakke-løsning" kan købes for 8.000 kr. 

5. Hvor meget koster en udredning hos dig?

Det afhænger af hvor meget arbejde, der skal laves i det konkrete udredningsforløb. Der gives altid en fast pris for hele forløbet før det igangsættes, så du vil altid kunne vide præcist hvor meget, når vi har holdt den indledende samtale.

Du får væsentligt mere for pengene i et udredningsforløb hos mig, end de typiske prisniveauer hos privatpraktiserende psykiatere. Det er vigtigt for mig at sundhedsydelser bliver tilgængeligt for flest mulige mennesker. Så jeg forsøger at holde mit prisniveau så lavt som muligt, så det er muligt for almindelige mennesker at få en grundig og fagligt solid udredning. 

Der er mulighed for at dækket omkostningerne (helt eller delvist) fra private forsikringer, kredit via Sundhed+ (Se www.psykologlarsravn.dk/booking eller www.sundhedplus.dk), samt mulighed for dele betalingen i 4 afdrag direkte hos mig. Sidstnævnte er en afdragsordning uden ekstra omkostninger, hvor første afdrag betales umiddelbart efter undersøgelsen er færdig, og de resterende 3 afdrag over 3 måneder efterfølgende.   

Primære tests

Her kan du/I se de forskellige tests jeg konkret udbyder. For hver test er der en kort beskrivelse af formålet bag testen og hvad den konkret indeholder, samt hvor lang tid den tager at administrere. 

Der vil også være en pris for hver af testene, som er hvad det koster at få den taget, hvis det bare er den alene. Det er dog typisk kun relevant i praksis, hvis du enten blot har brug for en hurtig afklaring af, om der vil være grund til yderligere undersøgelse, eller i de tilfælde hvor specifikke tests skal bruges i anden udredning (f.eks. i det offentlige), hvor ventetiden på denne dog er for lang. 

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er dog, at en enkeltstående test er sjældent tilstrækkeligt til fuldt at afdække en problematik, selvom den kan give værdifuld information omkring hvordan man kan forstå udfordringerne

Intelligenstest
Intelligenstest

 WISC-V / WPPSI-IV / WAIS-IV

Disse tests er såkaldt intelligenstest for børn, unge og voksne. De måler på de forskellige områder af intellektuelle kompetencer og kan både give et samlet billede for hvor godt et menneske lærer ift. andre på samme alder (Intelligenskvotienten; IQ) samt hvilke overordnede styrker og svagheder vedkommende har ift. at lære forskellige ting. Alle tre betragtes som den "gyldne standard" på området, og er de tests der vil blive anvendt i langt de fleste situationer, undtaget hvor der kræves nogle helt særlige metoder til at teste et menneskes intellektuelle kompetencer.

Der kan være forskellige grunde til at tage denne test: Er man f.eks. "bare nysgerrig" på, hvor godt ens barn eller man selv lærer, kunne en test med en af disse være en hurtigt og pålidelig måde, at få indblik ind i dette. Som en del af et udredningsforløb ift. at afklare hvilket støttebehov et barn konkret har i et undervisningsmiljø, er disse tests (næsten) uundværlige at få taget, ligesom at de bruges i stort set alle former for udredningsforløb og på arbejdsmarkedet. I udredninger for autisme bruges de som en måde at få skelnet imellem, hvor meget af den undersøgtes udfordringer, som skyldes autisme og hvor meget der skyldes generelle indlæringsvanskeligheder (hvilket kan være svært pålideligt at skelne fra hinanden uden formel testning).

Standardadministration (2 timer): Pris: 4.500 kr.

Komplet administration (3 timer): Pris: 6.500 kr.

Diverse scoringsark fra testen er inkluderet i prisen uden yderligere beregning, samt kortfattet "klinisk indtryk under testning" på skrift (Såfremt der er behov for at bruge testen ift. undersøgelser i andet regi).

Standard-administrationen af testene betyder at der administreres tilstrækkeligt antal delprøver til at få en pålidelig IQ målt. For de fleste tilfælde, vil dette være tilstrækkeligt, ift. at der sjældent reelt er behov for mere. Men der kan dog naturligvis også laves den komplette version af testene, hvis man enten har brug for de mere specialiserede analyser det giver mulighed for, eller vil være på den helt sikre side ift. ens, eller ens barns, forudsætninger for læring i en testsituation.

Tilbagelevering på testen kan tilkøbes. 
30 minutters telefonisk tilbagemelding: Pris +500 kr. 
1 time med fysisk fremmøde (eller online): Pris +1.200 kr. 

En skriftlig rapport med gennemgang af testresultater og fortolkning kan også tilkøbes: Pris: +1.000 kr. 

Autisme-diagnostik
Autisme-diagnostik

ADOS-2

ADOS-2 er en semi-struktureret observationsmetode, hvor den der undersøges skal igennem forskellige former for fastlagte samspilssituationer med undersøgeren. 

Dette giver et evidensbaseret mål for vedkommendes evne til social samspil. Afhængigt af den undersøgtes alder og sproglige forudsætninger, administreres én af 5 forskellige moduler og ud fra dette kan det sandsynliggøres om vedkommende udviser vanskeligheder indenfor det autistiske spektrum i en sådan grad, at der kan stilles en autisme diagnose. 

Det er den "gyldne standard" ift. diagnosticering af autisme, og er således stort set altid en del af udredningen af dette. 

Da det kun bliver et øjebliksbillede af den undersøgte, er den desværre ikke nok til selvstændigt at kunne diagnosticere, om der er tale om autisme eller ej, på egen hånd. Særligt ift. dem, der er dygtige til at "maskere" deres vanskeligheder, kan det være en udfordring med "falsk negative" resultater, da de typisk godt kan formå at kompensere for sine vanskeligheder i den tid testen varer.  Men den giver i de fleste tilfælde, et væsentligt solidt billede på, om der sandsynligvis er en diagnose.

Administrationstiden af testen varierer imellem moduler og for den enkelte, da det er en noget mere "fri" testsituation, end ved mere formelle tests. Jeg sætter 2 timer af til testningen, således at der altid er tid nok, især til de børn/unge som vil have sværere ved at indgå i en sådan situation, og have brug for noget tid til at vænne sig til hvad der foregår og forventes af dem.

Adminstration, inkl. opgørelse og 30 minutters telefonisk tilbagelevering: 4.500 kr

Adminstration, inkl. opgørelse og 1 times tilbagelevering med fysisk fremmøde: 5.200 kr

Diverse scoringsark fra testen er inkluderet i prisen uden yderligere beregning, samt kortfattet "klinisk indtryk under testning" på skrift (Såfremt der er behov for at bruge testen ift. undersøgelser i andet regi).

En skriftlig rapport med gennemgang af testresultater og fortolkning kan tilkøbes: 1.000 kr

Klinisk diagnostisk interview
Klinisk diagnostisk interview

ADI-R 

ADI-R er et omfattende klinisk interview, som forsøger at afklare barnet/den unges udvikling ift. autisme-vanskeligheder. 

Det er et interview hvor den undersøgtes forældre, og jeg gennemgår en lang række forskellige spørgsmål om den undersøgtes udvikling. 

Målet med den er at kunne skelne imellem typiske udviklingsmæssige udfordringer og så de udfordringer som autisme giver. 

Den bruges typisk i sammenhæng med ADOS-2 testen, for netop at kunne give et grundigt indblik i vedkommendes udviklingshistorik, for at undgå at der gives en diagnose på baggrund af et øjebliksbillede alene (som det ville være blot at teste med ADOS-2, uden supplerende undersøgelse).

Selve interviewet tager ca. 3 timer at udføre, da der som nævnt er mange forskellige spørgsmål at komme igennem og ofte behov for at gå i dybden med en del af dem, for at kunne skelne imellem problematisk udvikling pga. autisme og pga. andre omstændigheder. 

På samme måde som med ADOS-2 kan testen sandsynliggøre om der er tale om autisme hos barnet/den unge. Men taget for sig selv, er der en udfordring ift. diagnosen så stilles alene på baggrund af informanter (forældrene/omsorgspersoner) og ikke suppleres med reelle observationer af barnet af en erfaren kliniker. 

Skulle du/I dog have brug for blot denne test, f.eks. i forbindelse med udredning i anden regi, er prisen for en enkeltstående testning som følger:

Adminstration, inkl. opgørelse og 30 minutters telefonisk tilbagelevering: 7.000 kr.

Adminstration, inkl. opgørelse og 1 times tilbagelevering med fysisk fremmøde: 7.700 kr.

Diverse scoringsark fra testen er inkluderet i prisen uden yderligere beregning, samt kortfattet "klinisk indtryk under testning" på skrift (Såfremt der er behov for at bruge testen ift. undersøgelser i andet regi).

En skriftlig rapport med gennemgang af testresultater og fortolkning kan tilkøbes: 1.000 kr.

Spørgeskemaer / Supplerende tests

Jeg udbyder også muligheden for at få administreret forskellige spørgeskemaer. SRS-2 er f.eks. et glimrende redskab til at få screenet børn for autisme vanskeligheder og kan f.eks. fint bruges "for sig selv", ift. at få afklaret om ens barn eller man selv som voksen har autisme. 

BRIEF-2, Vineland-3 & ABAS-3 giver typisk kun begrænset værdi ift. at forstå et barns vanskeligheder, "for sig selv" dog. Der kan dog naturligvis altid være særlige omstændigheder, hvor det giver mening at tage dem alene, så kontakt mig endeligt hvis du/I har behov for at få administreret disse spørgeskemaer.

Spørgeskemaer ift. Autisme
Spørgeskemaer ift. Autisme

SRS-2

SRS-2 er et spørgeskema, som kan screene for om en person har autismevanskeligheder.

Spørgeskemaet består af en række forskellige spørgsmål, som hver især spørger ind til forskellige typer af udfordringer ift. autisme hos et individ. 

Det kan bruges med både børn, unge og voksne. Hos børn og unge er det forældrene, der udfylder det og gerne også pædagoger/lærere der kender barnet. 

Hos voksne er det et selvrapporteringsskema, hvor der også er mulighed for et skema til en anden, som kender den voksne godt (f.eks. nær ven eller familiemedlem). Spørgeskemaet tager ca. 15-25 minutter at udfylde.

Da der er tale om et spørgeskema, kan det ikke bruges til at diagnosticere, om der er tale om autisme eller ej, men det kan være en god måde at få videnskabeligt belæg for at der kunne være grund til yderligere undersøgelse (f.eks. med ADOS-2 og ADI-R), uden at det er så omstændigt og omkostningsfuldt.

Administration og opgørelse, samt kort telefonisk tilbagemelding: 1.000 kr (ved et spørgeskema) / 2.000 kr (Ved to eller flere)

Det giver typisk ikke mening med en længere tilbagelevering, hvis der kun er brugt dette spørgeskema.

Spørgeskema ift. eksekutive funktioner
Spørgeskema ift. eksekutive funktioner

BRIEF-2

Brief-2 er et spørgeskema, som undersøger skolebørns "eksekutive funktioner" set ift. andre på samme alder. 

"Eksekutive funktioner" er en samlebetegnelse for de forskellige styrefunktioner vores hjerner er udstyret med. Hvor f.eks. vores intellektuelle kompetencer (IQ) f.eks. kan siges at være vores evne til at kunne lære under optimale omstændigheder, er vores "eksekutive funktioner" det der afgør hvilke konkrete muligheder vi har i en hverdagspraksis. 

Når et barn skal lære det som læreren står og fortæller ved tavlen, er det nødvendigt at barnets hjerne formår at rette fokus imod læreren, fastholde dette fokus vedvarende, undgå at blive afledt af evt. larm i klassen og undertrykke eventuelle kropslige impulser, og kunne indeholde læringen i sin arbejdshukommelse længe nok til at det giver mening, samt meget andet. 

Spørgeskemaet kan udfyldes af bare forældre, men ideelt set vil det oftest være bedst også at få en pædagog/lærer, som kender barnet, til også at udfylde et. Dette giver mulighed for at opnå en større gyldighed på spørgeskemaet

Da der er tale om et spørgeskema, er testen oftest kun anvendelig i sammenhæng med f.eks. en kognitiv test og eventuelle observation af barnet i dets skolepraksis.  

Administration og opgørelse, samt kort telefonisk tilbagemelding: 1.000 kr (ved et spørgeskema) / 2.000 kr (Ved to eller flere)

Det giver typisk ikke mening med en længere tilbagelevering, hvis der kun er brugt dette spørgeskema.

Spørgeskemaer ift. dagligdagsfunktionsniveau
Spørgeskemaer ift. dagligdagsfunktionsniveau

VINELAND-3 / ABAS-3

Vineland og ABAS er begge spørgeskemaer, som forsøger at afdække børn og unges "adaptive færdigheder". 

"Adaptive færdigheder" skal i denne sammenhæng forstås, som barnets evne til at fungere i sin dagligdag, set ift. andre børn på samme alder.

Formår det f.eks. at være selvstændig omkring et alderssvarende niveau af hygiejne, eller f.eks. at indgå i sociale relationer og agere indenfor normen ift. normbrydende adfærd? 

Dette kan være vigtige faktorer ift. at "komme rundt om hele barnet", frem for blot at snævre fokusere på det kliniske billede. 

Disse to tests adskiller sig primært ved at Vineland-3 er rettet imod børn med funktionsnedsættelser (Intellektuelt eller autistisk), hvor den kan give et mere retvisende billede af "adaptive kompetencer" ift. andre børn med tilsvarende udfordringer. ABAS-3 er derimod rettet imod børn og unge der ikke har nogle specifikke funktionsnedsættelser.

Spørgeskemaerne kan udfyldes udelukkende af forældrene, men ideelt set vil det oftest være bedst også at få en pædagog/lærer, som kender barnet, til også at udfylde et. Dette giver mulighed for at opnå en større gyldighed på spørgeskemaet

 Da der er tale om et spørgeskema, er testene oftest kun anvendelig i sammenhæng med f.eks. en kognitiv test eller udredning for autisme, men kan f.eks. også anvendes som "erstatning" for observation af barnet. 

Vineland-3 og ABAS-3 er begge en del mere omfattende at udfylde og opgøre, så her skal man påregne ca- 30-45 minutter til at udfylde dem.

Administration og opgørelse, samt kort telefonisk tilbagemelding: 1.500 kr (ved et spørgeskema) / 3.000 kr (Ved to eller flere)

Adminstration, inkl. opgørelse og 1 times tilbagelevering med fysisk fremmøde: 2.700 kr. (ved et udfyldt skema) / 4.200 kr (ved to eller flere)

Vejen til udredning
Vejen til udredning

Hvordan kan et udredningsforløb ser ud?

Et udredningsforløb tilrettelægges altid ud fra hvad jeres konkrete behov er, og vil naturligvis være individuelt tilpasset lige præcist jeres situation. 

Er I f.eks. "blot" nysgerrige på, om de udfordringer I oplever hos jeres barn kunne forstås som enten udfordringer med indlæringen eller autisme vanskeligheder, uden at nogle fagpersoner omkring barnet har givet udtryk samme bekymringer, vil der naturligvis ikke være behov for at lave en lige så omfattende og tidskrævende undersøgelse, som hvis I f.eks. er fuldstændigt overbevidste om at jeres barn har autisme og gentagne gange er blevet afvist videre udredning i det offentlige system, pga. at I, af den ene eller anden grund, ikke lige passede ind i deres "kasse".

1) En indledende telefonsamtale

For langt de fleste tilfælde vil det give mening, at vi starter med en indledende samtale over telefonen, hvor du/I kort kan beskrive hvilke udfordringer I oplever og hvad du/I ønsker at kunne bruge en udredning til. 

Så kan jeg forsøge at vurdere om det er noget, hvor jeg vil kunne indfri jeres forventninger. Denne samtale er naturligvis helt uforpligtende og gratis, da der blot er tale om en indledende forventningsafstemning og vurdering af om det giver mening at gå videre med et forløb hos mig.

2) En opstartssamtale

Giver det mening at gå videre med en udredning, vil første del være, efter den indledende telefonsamtale, at vi holder en opstartssamtale sammen. 

Afhængigt af den undersøgtes alder og udviklingsniveau, vil dette enten være med vedkommendes forældre/andre omsorgspersoner, eller også med den undersøgte selv. 

Samtalen tager en time til halvanden, afhængigt af hvor kompleks udfordringen er. Målet er at du/I får mulighed for at uddybe jeres bekymringer og ønsker ift. forløbet, samt at jeg kan få spurgt ind til de forskellige udviklingsområder, jeg har brug for, for at lave en faglig vurdering af hvilke tests, der vil være nødvendige for at lave en udredning der matcher jeres ønsker og behov. 

På baggrund af opstartssamtalen, laver jeg et tilbud for den samlede udredning, som du/I så kan overveje. Tilbuddet er uforpligtende, men selve opstartssamtalen koster dog 1200/1800 kr (afhængigt af om der bruges 1 eller 1 1/2 time på den).

3) Selve udredningen

Ønsker I at tage imod tilbuddet, får vi booket de nødvendige tider. Er der behov for at inddrage andre fagpersoner, f.eks. lærere/pædagoger og lignende, for at kunne udføre testningerne, påtager jeg mig gerne at aftale tidspunkter direkte med dem (Evt. tilladelse til at inddrage dem i undersøgelsen, vil det typisk være noget du/I selv skulle kontakte dem for) 

For nogle tests vil det bare være den undersøgte og mig, som skal lave ting sammen, for nogle evt. med en forældre/omsorgsperson med, og i nogle test er det blot forældre/omsorgsperson og jeg. 

I de situationer hvor det vil være nødvendigt, kan jeg lave testene hjemme hos jer eller i f.eks. barnets/den unges skole. I udgangspunktet vil jeg altid forsøge at lave udredningsforløbet over kortest mulig tid, således at du/I ikke skal vente unødigt på at komme videre ift. jeres problemstilling.

Testningen kan ligeledes indeholde, at jeg f.eks. bruger tid på at sætte mig ind i tidligere undersøgelser af den undersøgte, hvor det er relevant. 

Er der f.eks. tale om, at der har været lavet flere undersøgelser, eller været flere møder imellem jer og daginstitution/skole, når der er tale om børn og unge, kan der ligge en masse mødereferater, som kunne være relevante for mig at sætte mig ind i. I vil evt. kunne få disse sagsakter udleveret fra kommunen (samt evt. direkte fra skole/institution, hvis de er private) ved en aktindsigt i barnet/den unges sag.

4) Opgørelser af tests, samt rapportskrivning

Når testningen er overstået, vil der være behov for at jeg opgør testene og analyserer resultaterne, før jeg kan komme med konklusioner på hvad de viser.

Der vil blive udarbejdet en skriftlig rapport, hvor omfanget af den naturligvis afhænger af undersøgelsens omfang og hvad jeres behov er. Prisen for dette er naturligvis inkluderet i tilbudet. 

Vi vil ligeledes typisk afholde en tilbageleveringssamtale, hvor du/I får mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsens resultater og hvilken betydning dette kan have for den undersøgte, samt jer som familie, når der er tale om børn og unge. 

Hvor relevant, kan der suppleres med eventuelle opfølgende samtaler med barnet/den unge, jer som forældre/omsorgspersoner eller begge, hvor vi kan gå mere i dybde med hvordan I konkret kan arbejde med udfordringerne i lige jeres tilfælde (Dette vil typisk ikke være inkluderet i tilbuddet, da behovet for det afhænger af udredningens resultater)

For screeningsundersøgelse af autisme-vanskeligheder, f.eks. ved SRS-2 spørgeskemaet, vil vi typisk kunne nøjes med en telefonisk overlevering, samt at I får udleveret en kopi af det udfyldte scoringsark.    

Faglig kvalitet og anerkendte tests
Faglig kvalitet og anerkendte tests

Pålideligheden af udredningerne

Alle tests som anvendes hos mig lever op til internationalt anerkendte standarder indenfor de områder de anvendes til, og er ofte også officielt anerkendt som den "gyldne standard" ift. udredning. 

Samtidigt er jeg også erfaren i at teste børn og unge, samt lave observationer i daginstitutioner og skoler, både når det gælder almindelige og særlige udfordringer. 

Dette betyder at det vil være fagligt solide resultater der kommer ud af en udredning hos mig. Resultater som både vil kunne anvendes til forståelse af barnet for sig selv, samt kunne overføres og anvendes af andre fagprofessionelle, f.eks. til yderligere udredning i psykiatrien. 

Kontakt informationer

Psykolog Lars Ravn

Dronningensgade 23, 5000 Odense C, Danmark

+45 71 94 94 23

Træffes nemmest på følgende tidspunkter på alle hverdage:

8.30 - 9.00

12.00 - 13.00

16.00 - 17.00

kontakt@psykologlarsravn.dk