Personen bag psykologen
Jeg er familiefar med stort "F", gift og bosat i Odense kommune. Oprindeligt kommer jeg fra Nordsjælland, men jeg flyttede til Fyn i forbindelse med mit første arbejde som psykolog. Her blev jeg "hapset" af min kone til en omgang salsa, og vi har siden fået en dejlig datter sammen. Vi bor aktuelt i Skt. Klemens, hvor vi har fundet vores drømmehus i et dejligt kvarter tæt på noget fantastisk natur. Herfra cykler jeg dagligt ind til min klinik i Dronningensgade 23 i Odense C i både regn- og solskinsvejr. Når jeg ikke arbejder med det fantastiske job at kunne hjælpe folk til at få det bedre med dem selv og deres liv, så går det meste af min tid sammen med familien, hvor særligt ture til Zoologisk have og svømmehallen står højt på ønskelisten for familien.
Mit (arbejds)liv som psykolog
Jeg er oprindeligt uddannet som psykolog fra Københavns universitet i 2014, men fik mit første arbejde i et barselsvikariat i Nyborg PPR kort tid efter. Efter mange års akademisk studie, kriblede det i mig for at komme ud og arbejde i praksisfeltet, og jeg endte med at blive i Nyborg PPR i flere år. Her fik jeg bl.a. min autorisation som psykolog, hvilket er en titel jeg kærer mig om, da det at være autoriseret står som en garanti for saglighed og kvalitet i det psykologiske arbejde for mig. Selvom jeg naturligvis ikke kan hjælpe alle mennesker med alle problemer, betyder ansvaret i at være autoriseret for mig en vedvarende opmærksomhed på egne styrker og svagheder ift. at være psykolog og et vedvarende ønske om at udvikle mig som dette, for at kunne levere den bedst mulige kvalitet i arbejdet.
Siden tiden i Nyborg PPR, har jeg arbejdet i andre kommunale PPRer, inden jeg tog skridtet ud i at åbne min egen praksis som selvstændig psykolog. Det at blive selvstændig, er for mig både en fantastisk mulighed for at kunne balancere privat og arbejdslivet på mine egne præmisser, samt også at kunne guide min faglige udvikling og arbejdet med mine klienter, i en mere meningsfuld og hensigtsmæssig retning. Det har bl.a. betydet at jeg nu har mulighed for fuldt ud at dedikere min kursus- og supervisionsaktivitet imod at opnå titlen som "Specialist i klinisk børne- og unge psykologi" igennem Dansk psykologforening. En titel som jeg håber at kunne opnå inden for de næste par år.
Psykologiske kurser på specialist-niveau* på mit CV
- Present State Examination; v. Anelia Larsen & Peter Uggerby (2024)
- Psykologisk udredning af børn og unge; v. Marie Tolstrup, Marie Louise Reinholdt-Dunne, Signe Hartvig Petersen & Lone Fjeldborg (2024)
- Valg af interventionsmetoder, børn og unge; v. Marie Tolstrup & Marie Louise Reinholt-Dunne (2024)
- Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser; v. Marie Tolstrup, Marie Louise Reinholt-Dunne & Ditte Jeppesen (2024)
- Integrative Behavioral Couple Therapy; v. Andrew Christensen, Tea Trillingensgaard m.fl. (2023)
- Compassion metode; v. Nanja Hansen (2022)
- Familieterapi, teori og intervention; v. Gitte Haag (2022)
- Lovgivning og etik, børneområdet; v. Søren Birkeland (2017)
- Psykologen som konsulent; v. Vibe Strøier (2017)
- Supervision af andre faggrupper; v. Dorte Nissen (2016)
*= Der medtages kun kurser som er akkrediteret til de forskellige psykolog specialistuddannelser igennem Dansk Psykolog forening. Jeg har deltaget i mange andre kurser i forskellige sammenhænge, men for overblikkets skyld medtages kun disse her
Kontakt informationer
Psykolog Lars Ravn
Dronningensgade 23, 5000 Odense C, Danmark
+45 71 94 94 23
Træffes nemmest på følgende tidspunkter på alle hverdage:
8.30 - 9.00
12.00 - 13.00
16.00 - 17.00
kontakt@psykologlarsravn.dk