Fagligt indhold

Meta-kognitiv psykologi

Her på siden kan kan du læse lidt om min generelle tilgang til psykoterapi og få nogle eksempler på litteratur ift. min tilgang. Det er naturligvis ikke en udtømmende liste eller beskrivelse af de forskellige teoretiske perspektiver. Dette ville hurtigt blive til en uoverskuelig "mur af tekst", hvis jeg bare tilnærmelsesvis skulle give et retvisende billede af hvad den metakognitive forståelsesramme indeholder af perspektiver og videnskabelige undersøgelser. Hvis du gerne vil lære mere om metakognitiv psykologi, så se endeligt nærmere på noget af den anbefalet litteratur længere nede på siden. Listen indeholder blot mine anbefalinger af forskellige fagbøger om emnet, som jeg selv har nydt at læse, og vil blive løbende opdateret.

Generelt om metakognitiv terapi og de anvendte metoder i min praksis

Som nævnt indledningsvist er metakognitiv terapi en ret broget og omfangsrig størrelse. Der findes mange forskellige fokuspunkter og variationer indenfor denne overordnede ramme, men fælles er at man forsøger at arbejde med forholdet til vores tanker og følelser, frem for indholdet. Sat helt på spidsen er man indenfor metakognitiv terapi typisk ikke så interesseret i at fokusere på hvorvidt en tanke eller følelse er "sand" og have dette "indhold" som omdrejningspunkt i det psykoterapeutiske arbejde. Men mere i at fokusere på hvad vi gør, når tankerne og følelserne er der, specielt de ubehagelige af dem. Når vi begynder at lægge mere mærke til om tanker og følelser hjælper os i situationen, frem for blot at fokusere på indholdet af dem, vil vi typisk opleve at få flere handlemuligheder og dermed også bedre mulighed for at handle mere i overensstemmelse med det vi gerne vil. Vi vil komme ud af forestillingen om at vi "er" vores tanker og følelser og dermed skulle bekæmpe de tanker og følelser som strider imod denne forestilling. Og i stedet over i en måde at forholde os til dem og os selv på, hvor vi kan se nuanceret på deres betydning som en del af os, der nogle gange hjælper os og nogle gange hindrer os.

For at kunne opnå dette (mest muligt), og dermed at psykisk og fysisk velvære fylder mere end ubehaget, er der en række centrale elementer vi typisk vil arbejde med, i et forløb hos mig. Den første af disse er opmærksomhed. Som alle andre levende væsner, forsøger vi instinktivt at undgå ubehag. Problemet er dog at vi, modsat andre levende væsner, har en hjerne som er så kompleks, at den kan opfatte ubehag selv uden at der er noget konkret tilstede i vores omgivelser som er (objektivt) farligt. Et helt dagligdags eksempel på dette kunne være, at vi f.eks. føler utryghed ved at gå i et bestemt område, selvom vi ikke kan se andre og vi ikke tidligere har oplevet noget ubehageligt ved at gå her. Det kunne være at det var helt rimeligt at føle ubehaget, hvis der er tale om et område hvor der ofte sker overfald f.eks.. Her er følelsen af ubehag umiddelbart konstruktiv for os, da den f.eks. kunne tilskynde os til at holde os til godt belyste steder, tale med en ven/veninde i telefonen imens vi går, eller lignende tiltag for at nedsætte risikoen for at blive overfaldet. Det kunne dog også være at vores hjerne overvurderer farligheden, fordi vi netop har set en uhyggelig film i fjernsynet og oplever et væld af tanker om muligvis at blive overfaldet som sætter gang i ubehagelige følelser. Også selvom vi går i et veloplyst forstadskvarter, hvor de største "kriminalitetshistorier" er, når naboens kat har været på rov i blomsterbedet. Her ville det være knap så rimeligt, om end helt naturligt og forståeligt, at føle ubehaget, da det mere handler om hjernens udfordringer ift. at skelne i tid når vi er presset, og at den adfærd som vi føler os tilskyndet til at gøre pga. ubehaget ikke rigtigt tjener nogen funktion for os.

Noget der dog kan gøre overstående eksempel langt mere komplekst og udfordrende, er dog at vi i begge tilfælde begrunder den konstruktive adfærd for den aktuelle situation i tidligere erfaringer, og, sat på spidsen, tilskriver vores tanker og følelser om situationen en "sandhed" som godt kunne vise sig at være særdeles uhensigtsmæssig i den aktuelle situation. For hvad nu hvis det var lige præcis denne gang at det veloplyste forstadskvarter oplevede et brutalt overfald for første gang i lang tid? Eller at den ellers fornuftige adfærd med at gå de velbelyste steder og tale i telefon, lige præcist var hvad der fangede overfaldsmandens opmærksomhed i det dårlige kvarter? Vores evne til at opfatte ubehag uden tilstedeværelsen af noget (objektivt) farligt, kan således både være konstruktivt og ukonstruktivt. Men hvis vi blot forholder os til tanken eller følelsen alene, som vores "guide" i at afgøre om de er eller ikke er hensigtsmæssige, ender vi hurtigt med svært overgeneraliserende strategier og adfærdsmønstre, som vil kunne resultere i uhensigtsmæssige situationer. Vi har således brug for vores opmærksomhed på øjeblikket og det konkrete ting der sker i, og omkring os, for at tilpasse disse generelle strategier og adfærdsmønstre til den aktuelle situation.

Én af de måder vi i et forløb hos mig arbejder med opmærksomhed er ved f.eks. at træne vores bevidsthed om hvad vi er opmærksomme på igennem mindfulness. Både ved hjælp af struktureret øvelser og hverdagseksempler. Mindfulness er et gennemtestet videnskabeligt baseret værktøj, som er brugbart i en masse forskellige situationer. Her fokuserer vi typisk på hvordan vi kan bruge det til at blive mere opmærksomme på det konkrete i de situationer, hvor vi ellers bliver fastlåste i et ubehag. Men der er også gode effekter ift. at øge vores tolerance for ubehagelige følelser og vise os selv mere selv-kærlighed, hvor mindfulness er et brugbart værktøj, men mere om det senere.

Det at være opmærksom og tilpasse vores tanker og følelser med hvad der foregår omkring os, er dog ikke altid tilstrækkeligt, i sig selv. For lad os nu sige f.eks., at vi igennem mindfulness er blevet rigtigt gode til at undlade at bide på tanken, der ellers overbeviser os om at ingen kan lide os, fordi vi igennem vores liv har oplevet mange sociale nederlag. En tanken som ofte dukker op i nye sociale situationer og ellers overbeviser os om at den nye kollega/klassekammerat nok ikke kan lide os alligevel, selvom de egentligt viser interesse for os. En tanke som får os til at trække os allerede før vi har forsøgt at finde ud af om han/hun faktisk kunne være interessant at lære at kende. Igennem mindfulness og fokus på opmærksomhed på øjeblikket har vi lært at stoppe ubehaget ved denne tanke, hvilket naturligvis er et rigtigt dejligt første trin. Men hvad gør vi så egentligt i situationen nu? Det at udfolde hvad de gode handlinger er, hvad der giver én værdi og meningsfuldhed, er af flere grunde en relevant faktor at forholde sig til i et psykoterapeutisk forløb. Først og fremmest fordi det at have en forståelse for egne værdier og hvad det giver meningsfuldhed for én, kan give et godt pejlemærke for hvordan vi bør handle i situationen, når det ikke bare er for at undgå ubehaget. Udfordringen ved ikke at have disse pejlemærker er typisk at vi f.eks. enten bare ender med at gøre det vi tænker vi burde og risikerer at miste os selv i processen, eller bliver handlingslammet over de mange muligheder, og ender med at være ligeså fastlåst som hvis vi blot søger at undgå ubehaget. Ligeledes bliver udfordringen, at hvis vi kun fokuserer på at undgå ubehag, løber vi let ind i en negativ konsekvens ved hjernens gode evne til at associere alt til alt. "Lærer" vi hjernen at det ubehagelige skal undgås, bliver den ofte blot mere opmærksom på at alt der kunne give ubehag, eller associeres til et sådan ubehag, hvilket blot vil få ubehag til at fylde mere i vores liv og fange os i negative spiraler.

Som den sidste af de væsentlige overordnede elementer, jeg typisk arbejder med i et psykoterapeutisk forløb, er Selv-kærlighed (Compassion). En helt grundlæggende udfordring for mange mennesker, er at selvom vores indre liv i form af følelser og tanker, er det vi er allermest "intime" med i verdenen og typisk oplever som en uadskillelig ting fra os selv, så er vi sjældent hverken særligt kærlige eller fair overfor os selv. Hvem har ikke prøvet at blive så nervøs over at skulle gøre noget ellers vigtigt for os, at vi endte med at undlade at gøre det, fordi det simpelthen føles for intenst ubehageligt. For derefter at vedblive med at kritisere os selv for ikke at være "stærke nok"? En situation hvor vores tanker og følelser først overbeviser vores hjerne om dette her simpelthen er "for farligt" og skal undgås, for derefter at kritisere os for at lytte til dem og handle på det de fortalte os som værende sandt? Også selv om at hvis vi hørte en ven/veninde fortælle om en lignende situation, vil vi typisk tilbyde dem omsorg og forståelse, for at motivere dem til selv-kærlighed. Selv upåagtet at vi "overfalder" os selv med selvkritik for selv samme, i en tro på at det på en eller anden måde skulle hjælpe os til at gøre det bedre næste gang. Selvom vi fra udviklingspsykologien kan sige med så stor sikkerhed, at vores hjerner lærer langt bedst ved at blive belønnet for at gøre det rigtige, frem for straffet for at gøre det forkerte, så hænger dette ikke fast i hverken vores indre liv, eller i mange facetter af vores kulturelle forståelse ift. udviklingen af kompetencer. Dette er således helt langpraktisk et væsentligt element at arbejde med i et psykoterapeutisk forløb, da mange af de psykiske udfordringer vi oplever som mennesker også omhandler at vi udsætter os selv for et meget ukærligt blik på os selv, fyldt med overdrevne krav til at kunne håndtere og kontrollere verdenen omkring, og i, os selv.

Anbefalinger af faglitteratur

Som nævnt indledningsvist er følgende liste blot et overblik over nogle bøger, som jeg selv har haft god glæde af at læse. De handler alle sammen, i en eller anden grad, om ting som jeg enten aktivt bruger, eller er inspireret af, i min tilgang til psykoterapi. For lang de flestes tilfælde, er der tale om faglitteratur, men de kan typisk godt læses uden at have psykologbaggrund. Der er dog nogen der er særdeles teoritunge og svært tilgængelige uden en sådan baggrund, men jeg skal nok forsøge skrive det i forbindelse med anbefalingen. For god ordens skyld vil jeg også tillade mig at sige, at jeg ikke har nogen økonomiske interesser i at promovere nogle af disse bøger. 

 Om metakognitiv teori og metode:

• ACT, Teori og praksis (Russ Harris)
• ACT, Spørgsmål og svar (Russ Harris)
• Traumafocused ACT (Russ Harris)
• The Essential Guide to the ACT Matrix (Polk, Schoendorff, Webster & Olaz)
• A Liberated Mind; How to Pivot Toward What Matters (Hayes)
• ACT i praksis (Bach & Moran)
• Learning RFT (Törneke) (Dette er en meget teoritung bog om grundlæggende læringsteori bag hvorfor metoden giver mening. Den er ikke letlæselig, men hvis du virkeligt vil nørde ned i detajlerne bag teorierne, er denne "et must")

Om kroppens rolle i psykologisk velvære

• When the Body Says NO (Maté)

• Kroppen holder regnskab (van der Kolk)

• Traumer set med barnets øjne (Levine & Kline)

Om mindfulness, yoga og lignende praktiske øvelser

• Mindfulness med børn (Leoni)
• Mindfulness for børn og unge (Leoni)
• Yoga and the Quest for the True Self (Cope)

Om sorgbearbejdning

• Mestring af sorg (Dyregrov & Dyregrov)

Andre relevante titler

• Født til kærlighed (Szalavitz & Perry)
• Inklusion, leg og empati (Hart)
• Forestillingsevnen hos børn og unge med autisme (Fleischer & From)
• Empati hos børn og unge med autisme (Fleischer & From)
• Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelse eller udviklingshæmning (Hejlskov)
• The Handbook of Emotion and Memory (Christianson) (Hovedsagligt gennemgang af forskellige eksperimenter ift. betydningen for vores videnskabelige forståelse af hukommelse og følelser, så et ret teoritungt værk desværre)